Så snart familien lugter sommer er der ingen vej udenom, vi får koldskål ca. 1 gang om ugen.
Fordi vi eeelsker koldskål laver jeg 3.5 liter pr gang så er der ca. til 8 personer eller bare til næste dag med.
|
2 l | kærnemælk |
1 l | tykmælk |
1-1 1/2 dl | øko citronsaft og -skal (lad skallen trække i saften) |
100 g | (3 bægre) pasteuriseret æggeblomme |
1 | vaniljestang |
40 g | sukker |
40 g | sukrin |
1 tsk | perfekt sød |
|
1/2 dl | a38 ( eller kærnemælk eller andet surmælksprodukt) |
1 | æble i tern |
2 | kardemommekapsler |
2-5 | mynteblade |
| evt 1 dråbe rosenvand |
Fremgangsmåde:
Koldskål:
Riv skallen af citronerne og lad den trække i citronsaften sammen med perfekt sød (sødemidlet tager noget tid før det smager igennem og det er en god måde at starte på).
Pisk en æggesnaps med æggeblommerne, kornene fra vanilje stangen, sukker og sukrin (husk at bruge den tomme vaniljestang til vaniljerom).
Rør tykmælk og æggesnaps godt sammen.
Si og pres citronsaften fra skallen (og smil skallen ud).
Bland kærnemælken i og smag efter med sødemiddel/sukker.
topping:
Knus kornene fra kardemomme kapslerne, hak mynten og bland alt sammen, kan sagtens stå til næste dag.
Om opskriften og ingredienserne:
Pga. diabetiker datteren har vi ikke så meget lyst til sukker eller sødtsmagende ting.
Opskriften bruger sødemidler svarende til 120g sukker, men der skal muligvis op til 180g i.
Da det ér en citropskrift (og citroner elsker sukrin) er det muligt at skifte til 100% sukrin.
Men vi foretrækker at blande lidt.
Vi vælger mælkeprodukter med skruelåg og opbevarer overskydende koldskål heri.