Mellemøstlig syrlig aubergine stuvning, eller -hvordan du kan bruge umodne druer på en lækker måde.
| 1/2 kg | oksekød eller lammekød til langtidskogning |
| 2 | løg: 1 helt og 1 i tynde skiver |
| 1 tsk | gurkemeje |
| 1/2 tsk | peber |
| 5 dl | vand |
| 2-3 dl | tomater i tern (eller tomater på dåse) |
| 2-3 | auberginer |
| 1 tsk | salt efter behov |
| 1 | suppeterning |
| 1/8 tsk | saffran |
| 2 fed | hvidløg |
| 1/2 tsk | kanel |
| 3 tsk | olivenolie |
| 2-3 dl | umodne druer, kærnefri eller fra før der dannes kærner (gerne frosne) |
| 4 | tørret lime (kan erstattes med enten ekstra druer eller 3-4 spsk limesaft) |
Fremgangsmåde:
Tager ca 1 1/2 time:
Skræl auberginerne skær dem i 2 cm skiver og salt dem 1/2 time.
Tern kødet, brun det i en anelse olie og kog det med det hele løg, gurkemeje, peber og vandet.
Kog ca. 1 time indtil kødet er mørt.
Skyl og vrid auberginerne, pensl dem med olie og bag dem ca 20 min ved 200 grader.
Skær løg og hvidløg og lad dem brune i olien.
Når løgene er gyldne tilsættes ternede tomater og de ristes med på panden.
Skær de bagte auberginer i mundrette tern bland suppe med tomat-løg-auberginer-frosne druer, saffran og lime og smag til med salt.
Spis med ris, linser eller kikærter
Om opskriften og ingredienserne:
Grønne druer kan opbevares i fryseren.
Hvis du høster druerne selv og det er en sort som har kærner er det min erfaring at druerne (og kærnerne) fortsætter med at modnes i fryseren.
Vores druer ender op med bitre kærner efter 3-4 månerder.