mazarin til du dør

Mazarin som du ikke kan stoppe med at spise, før det er alt for sent...

Ingredienser:
Bund:
150 ghvedemel
75 gsukker
100 gsmør
1æg
1 tskvaniljerom
Mazarin:
150 gmandelmel eller hele hakkede mandler
150 gsukker
150 gsmør
3æg
spsk hvedemel
1 tskvaniljerom
Ganache:
150 gmørk chokolade
1 1/2 dlpiskefløde
1 1/2 spsksmør
1 1/2 spskhonning
Redskaber:
2 stksmurt bagepapir
1 storfrysepose
25-28 cmspringform
Fremgangsmåde:
Bund:
Mel, bagepulver og sukker mixes. Koldt smør skæres i bidder ned i melet og smuldres sammen (med kolde fingre).
Ægget smaskes i og dejen arbejdes sammen til en klump. Klumpen kommes i en frysepose, mases nogenlunde flad og lægges på køl.
At dejen hviler gør den mere sprød (og mindre sej).

Mazarin:
Rør sukker og mandelmel til smulder og tilsæt smørret gradvist.
Tilslut røres æggene i et efter et sammen med mel og rom.

Tænd ovnen på 190 ‎°C.

Dejen tages fra køl, posen sprættes op, lægges mellem to stykker bagepapir og rulles til den passer til formen og ligger nogenlunde midt på papiret.
Det ene papir tages af og dejen møffes forsigtigt på plads i formen så bagepapiret stikker ud over kanten, mazarinen skrabes ud ovenpå.
Kagen bages i ca. 30 min.


Mens kagen afkøler laves der ganache:
Chokolade (pånær 25 g), honning og piskefløde varmes let i microen uden at koge!
Når chokoladen begynder at smelte røres der godt indtil alt er smeltet sammen.
Herefter piskes den kolde chokolade og smørret i og blandingen røres glat.
Når kagen er rimeligt afkølet fordeles chokoladen henover og kagen stilles igen på køl til ganachen er stivnet (gerne 1/2 time eller mere).