vaniljekranse

Stærkt vanedannende, så du tror det er løgn...

Ingredienser:
1/2 kghvedemel
230 gsukker
350 giskoldt smør
125 ghakkede mandler
1/2-1stang vanilje, men kun kornene. Stængerne ryger i vaniljerom.
1 tskhjortetakssalt
50 gæg (1 str S/M)
Gammeldags" kødhakker + vaniljekranse indsats, (se evt. under forklaring for alternativer)
bageplader+bagepapir
Fremgangsmåde:
Vaniljekornene fordeles i lidt sukker, hjotetakssalt fordeles i lidt mel.
Mel, sukker, mandler, hjortetaks salt og vaniljekorn (eg. det tørre) mixes godt.
Det kolde smør skæres i bidder ned i melet og alt smuldres godt sammen til en løs mørdej.
(Jeg plejer selv at lade den kolde hane løbe over hænder og håndled inden jeg begynder at ælte, for ikke at smelte smørret unødvendigt.)
Æg og vaniljerom kombineres og bruges til at samle dejen til en klump.
Det kan være nødvendigt at bruge varme hænder til at samle dejen.
Dejen lægges i køleskabet indtil den er gennemkold.


Ovnen varmes til 200 ‎°C.


1/2 af dejen tages ud og køres gradvist gennem kødhakkeren, find en målestok på ca. 10 cm til at skære dejen efter. Stykkerne formes løst til cirkler direkte på bagepladen/bagepapiret.
Når pladen er fyldt bages den midt i ovnen ca. 7 min, eller indtil de første mellembrune spidser viser sig.
Kagerne tages ud og køles straks af på en rist. Hvis de køles rigtigt bliver de super sprøde og holder sig sprøde i kagedåsen den næste måned.
Imens fyldes næste plade med kager...
den varme plade køler helt af (evt udenfor) imens plade 2 nu bager og plade 3 bliver fyldt op med næste hold kager.
der bages indtil der ikke er mere dej.
Om opskriften og ingredienserne:
Hvis du bruger en "billig" vaniliestang (f.eks. coop's) kan du trygt bruge en hel. Hvis du investerer i en god "slimet" vaniliestang skal der kun bruges 1/2 stang.

Vaniliekranse bliver sprødest hvis man arbejder med en kold dej, så tag mindre portioner ud af køleskabet.

Min erfaring er at sprøjteposer eller rullede pølser resulterer i tunge bløde kager fordi dejen bliver for varm.
Så derfor bruger jeg enten kødhakkeren eller i nødstilfælde ruller jeg dejen ud i 1/2 cm stykker mellem 2 stykker bagepapir, køler dejen i bagepapiret (evt i fryseren).
og bruger ringe til at presse mini donuts ud.